Glider Service Aps har modtaget formel træning hos leverandører af Jonker Sailplanes for at kunne yde service til JS kunder


Glider Service


  • Vi tilbyder alle former for reparationer af kompositsvævefly – glasfiber og kulfiber. Reparation og “facelifts” af Transportvogne
  • Skades- og omkostningsvurderinger, når uheldet er ude
  • Udskiftning af plexiglas / hood / hoodrammer
  • Installation / udskiftning af instrumenter, flarm etc.
  • Udskiftning af hjul / landingsstel / mekanismer
  • Styregrejer, lejer, styr og stødstænger
  • Implementering af halehjul på fly med haleslæber
  • Gennemgang af svævefly fly efter hårde landinger
  • 500, 3000 og 6000 timers eftersyn


Mange års erfaring

Jeg udlever drømmen om at have mit eget Flyværksted, der tager afsæt i et brændende ønske om at bruge min tid sammen med de smukke fly og få dem tilbage til der, hvor de hører til – oppe under skyerne.

Jeg begyndte for over 30 år siden med at svæveflyve og som årene er gået har svæveflyvning og teknikken bag har fyldt mere og mere. Jeg har gennem min tid været involveret i mange reparationer af svævefly, der for alvor blev accelereret i gang med en hovedreparation af en K6CR med nyt lærred “und alles” tilbage i start 90’erne og derefter i rigtig mange mange sammenhænge og konstellationer – sidst fulgt op med et kursus hos Jonker Sailplanes på motor og controller til JS3-RES.

Efter i en lang årrække at have repareret fly sammen med min gode ven i “Torsdagsklubben Pladask” blev jeg fascineret af håndværket og ideen med et værksted for svævefly på Sjælland blev skabt.

Jeg føler mig privilegeret at have fået mulighed for at at fylde en hverdag ud med gode menneskers hjælp og engagement – godt håndværk og piloter fra nær og fjern – samt en masse smukke fly, som jeg med stor kærlighed kan få tilbage på vingerne